Denne Villa M Peach er lavet på et blend af most fra Moscato druen og Fersken most fra lokale fersken i Piemonte, de gære sammen i ståltanke indtil alkoholniveauet på ca. 5% er opnået.
Villa M Peach er lidt af en ”hyggevin”. Den har en flot lyserød farve med fine små bobler. I duften lokker de friske, solmodne fersken med deres sødme og friskhed. Der er en livlig syre, der holder vinen frisk og giver en god balance til sødmen og de elegante bobler.
Den frugtrige smag er ikke at tage fejl af. De friske, sødmefulde fersken kombineret med en livlig syre og lette, elegante bobler giver et fantastisk resultat, og drømmen om en ferskenlund i Italien kan begynde.
Sukkerindholdet er på 130 g/l og kommer udelukkende fra druerne og Fersken.
Den bør nydes afkølet ved ca. 8 – 10°C enten på terrassen eller ved sammenkomster som en aperitif eller også til lette sommerretter og desserter.
Om Villa M
Villa M kommer fra Piemonte, navnet betyder ”ved foden af bjergene” hvilket hentyder til beliggenheden nær Alperne mod Frankrig og Schweiz. Det er netop Alperne, der sikrer Piemonte et specielt mikroklima med megen varme i hele vækstperioden og et diset efterår. På trods af, at området er mest kendt for Barolo og Barbaresco, så bliver der både produceret førsteklasses hvidvin og mousserende vin efter ”charmat”-metoden. Her foregår 2. gæring i en lukket tryktank i stedet for på flaske, som er metoden man anvender i Champagne.
Hele Villa M serien er resultatet af lang tids research og mange forsøg i produktionen fra nogle af de største talenter på området. Endelig har man fundet frem til en mousserende vin af høj kvalitet. Den er svaret på Italiens ”søde champagne”.
Vinene i serien (hvid, rosé og rød, Peach og Berry) er alle lette, friske og mousserende i stilen med en lav alkoholprocent på ca. 5-6%.
Druerne til fremstilling af vinene i serien er Brachetto og Moscato og de håndplukkes og presses hver for sig. Den røde drue (Brachettoen) ligger dog forinden presning til udblødning i et par timer indtil den lyserøde farve og de frugtige aromaer er trukket ud af skallerne. Temperaturen holdes lavt under hele processen for kun at beholde de friske og frugtagtige aromaer.