Villero er uden tvivl en af de vigtigste vinmarker i Castiglione Falletto med hensyn til kvalitet og eksponering. Jordbunden er leret og kalkholdig, eksponeringen er syd og sydvest.
Lys granatrød farve. Vedvarende aroma af modne røde frugter, blommer og kirsebær, der åbner for krydrede hints. Det er en struktureret og kraftfuld Barolo, med en dyb aromatisk profil. Tanniner er glatte og bløde, takket være den lange maceration.
Vinen er lavet på 100% Nebbiolo og lagret på store egetræsfade (225 – 500 – 1000L) i 18 måneder og mindst 1 år på flaske før frigivelse.
Om Boroli
Boroli di Cascina La Brunella er ikke en af de historiske ejendomme i Barolo, som stolt kan berette om tidligere generationers slid og slæb i vinmarkerne og efterfølgende forvandling fra fattige vinbønder til velhavende vinmagere.
Tværtimod er der tale om en piemontesisk familie af iværksættere som i 150 år har haft succes og tjent betydelige summer først i tekstilindustrien og siden i forlagsbranchen. Op gennem 1990’er blev den 5. generation i familien i form af Silvano og Elena Boroli imidlertid langsom klar over, at de gerne ville noget andet. Som Silvano formulerede det, ville de gerne ”få tidens skøre rytmer lidt på afstand”, og da både Silvano og Elena var passionerede livsnydere og vinelskere lå det lige til højrebenet, at de skulle vie resten af deres liv til et nyt projekt som skulle kredse om vin og gastronomi i den rækkefølge.
I 1997 købte de derfor vingården Cascina La Brunella, der ligger naturskønt på en bakketop oppe bag Castiglione Falletto i hjertet af Barolo-distriktet og efterfølgende også Locanda del Pilone, der ligger lige så drømmeagtigt smukt på toppen Madonna di Como 4 kilometer syd for Barbaresco.