1972 Colheita Port i Trækasse - Porto Quevedo
Porto Quevedo
Dyb ravfarve med rige, komplekse nuancer.
Åbner med indbydende aromaer af moden blomme og rosiner, efterfulgt af forførende noter af karamel og butterscotch.
Disse fyldige, søde dufte er elegant lagdelte og skaber en kompleks og dragende bouquet.
Smagen er en symfoni af toffee, kaffe og chokolade, suppleret af nuancer af tobak og honning. Olivenblade og harpiks tilføjer unikke, jordede toner, mens en diskret pebernote træder frem fra midtpaletten til afslutningen. Vinen er glat og velafbalanceret med en raffineret syre, der fremhæver dens dybde og kompleksitet.
Vækstsæsonen i Douro-regionen i 1972 var præget af en varm, tør sommer efterfulgt af en mild efterår. Selvom sommerens mangel på betydelig nedbør skabte bekymringer om vandstress for vinstokkene, bidrog de generelt tørre forhold til sunde vinmarker fri for sygdomme. De moderate efterårstemperaturer muliggjorde en gradvis og gunstig modning af druerne, hvilket resulterede i en høst, der gav vine med bemærkelsesværdig dybde og koncentration.
Druerne blev vildgæret i traditionelle granit-lagares, en metode, der fremmer naturlig gæring med vildgær. Denne proces bevarer druernes og terroirets autentiske karakter og tilfører vinen unikke aromaer og smagsnuancer.
Efter gæringen blev vinen lagret i 52 år på 550-liters kastanjetræsfade. Disse fade var 100 % brugte, hvilket muliggjorde en langsom og gradvis modningsproces, der forfinede vinens kompleksitet uden at overdøve den med nye egetræsnoter. Den lange lagring på kastanjetræ har bidraget til udviklingen af dybe, nuancerede karaktertræk i vinen og givet den en markant og robust profil.
Som Oscar Quevedo selv siger om denne port. ”Sørg for virkelig at nyde vores gamle portvin lavet af mine bedsteforældre. Vi har kun ganske få flasker tilbage”
Om Quevedo
Familien Quevedo har ejet marker og vingård i generationer. I 70erne og 80erne udbyggede familien deres gård, Quinta da Alegria, og i 1991 var man klar til at lancere sig som selvstændigt mærke. Det er stadig en familieejet virksomhed og huset er beliggende i den lille by, San João da Pesqueira, midt i hjertet i denne smukke Douro-dal.
Som de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man druerne til de store afskibere. I Quevedos tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor Port (Taylor Fladgate & Yeatman), hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo. I den meget varme årgang 1975 ville Taylor i første omgang ikke købe druerne. Derfor måtte Oscar Sr., der stadig var advokat og boede i Viseu (Dão) selv i gang med produktionen. Det blev til 40 fade af port og 40 fade bordvin. Senere på året kom Taylor igen og købte den færdige port. Men arbejdet med også at selv at producere vine tændte en gnist Oscar Sr. Derfor flyttede familien fra Viseu og op til den lille landsby, San Jõao de Pesqueira, i Douro-dalen.
I 1983 købte de vingården, Quinta Vale D’Agodinho, som i dag er deres vigtigste mark. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. Det var her båden med nogle af portvinens største personligheder gennem historien, Dona Antónia Ferreira og Baron de Forrester, sank. Historien fortæller, sand eller ej, at Baron de Forrester druknede i den stærke strøm pga. af vægten fra guldmønterne i hans lommer. Dona Antónia overlevede, da hendes store kjole holdt hende flydende. (1861)
Fra 1991 begyndte Quevedo så at producere vine under eget navn. Et nyt vineri blev bygget og siden er også kældre blevet udvidet i takt med at antallet af flere erhvervede hektarer. Således høstes der nu fra mere end 100 hektarer.
Da Oscar Sr.’s datter, Claudia, blev færdig som ønolog i 1999, overtog hun straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine. Senere kom Oscar Jr. til familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil mht. marketing, rejser, besøg osv. Succesen har været overvældende, og i dag eksporterer Quevedo til hele verden.
Alle husets druer bliver plukket manuelt i små kasser og derefter bragt til kælderen. Der bliver kun plukket i de kølige morgentimer og efter afstilkning. bliver der om aftenen fodtrådt i de knæhøje granitkar (lagares).
Når man har nået den ønskede sødme/tørhed, hældes der alkohol i den stadig gærende most. Det stopper gæringen og bringer alkoholprocenten op på de ønskede 18-20%. Al portvin bliver, noget forenklet, produceret på denne måde. Herefter deles de mørke typer op i Ruby, som er de mørke og kraftige typer (LBV, Crusted, Reserve, Vintage) og i Tawny, som er de fadlagrede/blendede portvine (Colheita, 10 Years, 20 Years osv.) For hvide portvine gælder det, at der både produceres tørre og søde varianter. Her kan man også finde helt op til 40 Years Old typer.
