Denne Champagne er primært produceret på Chardonnay og med en ganske lille portion af Pinot Noir. En ”Vintage Champagne” er kun produceret af vin fra én årgang, i dette tilfælde 2014. Louis Barthélémy producerer kun denne Champagne i særlige gode årgange, og kun juice fra ”den frie most”, la cuvée, bliver brugt i tilblivelsen af denne fantastiske Champagne.
Først efter minimum 6 år frigives Champagne Millésimé. Flotte perler, der elegant stiger op af glasset. Let gylden farve og med en stor bred palet af dufte heriblandt mandel, abrikos, smør, honning, og kanel. STOR og kompleks smag, meget raffineret, kraftfuld og intens fra start til slut. Lang og dvælende eftersmag stadig frisk og viril. Det her er klasse-Champagne!
Vinen er ren og tør, og egner sig derfor godt til kraftige fiskeretter, skaldyr, østers og aperitif. Serveres ved 6-8 C.
Om Louis Barthèlèmy
Der er boblevand og så er der Champagne! Sådan lidt groft sagt. Men der er nu noget om snakken. Javist, selvfølgelig er Champagne dyrere, men du får nu altså også en vinøs oplevelse ud over det sædvanlige.
Champagne-regionen finder du ca. 150 km. nordøst for Paris. Baggrunden for den succesrige produktion af disse famøse bobler er en kalkåre fra England, som løber lige under overfladejorden i området. Denne kalk - eller kridtunderlag, giver Champagne den unikke karakter, elegance og høje kvalitet. Betegnelsen ”Champagne” er forbeholdt vine, der har gennemgået en eftergæring på flaske. Det betyder, at CO2’en (kuldioxiden) bliver i flasken og skaber de delikate bobler. Denne metode tillægges en benediktiner munk, Dom Perignon, som var kældermester i klosteret Hautvillers fra 1668-1715.
Vinen kommer fra det lille familieejede hus, Louis Barthélémy, der har produceret Champagne siden 1925. I 2002 købte Jean Barthélémy firmaet og som uddannet ønolog laver han selv vinene i firmaet. Derudover har han kastet sig ud i et økologisk øl-projekt, som er blevet en kæmpe succes i Frankrig.