Farven på en ung Vintage Port udvikler sig fra at være kulsort i farven, lukket i næsen og fed som tjære i glasset, til at blive lysere og lysere i farven og med flere og flere nuancer i duft og smag. Efter 8-10 år får vinen brune nuancer i kanten og duften åbner sig. Har man lidt tålmodighed venter der en unik oplevelse. Lige nu er vinen frisk og frugtig i smagen og med styrke og power. Mange kan godt lide disse unge udgaver, som man kan servere til peberbøf og tunge stærke oste. Venter du nogle år, får du nuancer af moden frugt såsom figner, blommer og dadler pakket ind i en delikat sødme og en lang eftersmag.
Man ser tydeligt på farven, at denne årgang 2007 har forvandlet sig siden den blev flasket i år 2009. Den er stadig meget mørk rød i farven men den bevæger sig over mod de lyse, brunlige skær i kanten. Der er masser af sorte kirsebær, blomme og blåbær i duften. Nu 12 år efter at denne årgang 2007 blev flasket, er der stadig forbavsende meget power i smagen. Den er utroligt velbalanceret og vedholdende. Tanninerne er modne mens syren holder sammen på hele herligheden. Det er portvin af virkelig høj kvalitet.
Server vinen ved ca. 15°C til modne blå oste eller heftige chokolade-desserter.
Der bliver kun plukket i de kølige morgentimer og efter afstilkning presses druerne. Portvin kan for de basalt opdeles i to kategorier, hvide og mørke. De hvide kan være søde eller tørre, og de mørke er enten ”Ruby”, eller ”Tawny”. Ruby er de mørke og kraftige udgaver med forholdsvis kort fadlagring, såsom Vintage Character, Crusted Port, LBV og Vintage. Tawny-typerne er 10, 20, 30 og 40 års samt Colheita. Det er portvine med lang fadlagring. Alderen giver vinen en mahogni eller teglstensfarve, og vinene er bløde, søde og runde. Denne udgave er “Kongen af Portvin”, nemlig “Vintage Port”.
Server til modne oste, heftige chokolade-desserter
Om Quevedo
Familien Quevedo har ejet marker og vingård i generationer. I 70erne og 80erne udbyggede familien deres gård, Quinta da Alegria, og i 1991 var man klar til at lancere sig som selvstændigt mærke. Det er stadig en familieejet virksomhed og huset er beliggende i den lille by, San João da Pesqueira, midt i hjertet i denne smukke Douro-dal.
Som de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man druerne til de store afskibere. I Quevedos tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor Port (Taylor Fladgate & Yeatman), hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo. I den meget varme årgang 1975 ville Taylor i første omgang ikke købe druerne. Derfor måtte Oscar Sr., der stadig var advokat og boede i Viseu (Dão) selv i gang med produktionen. Det blev til 40 fade af port og 40 fade bordvin. Senere på året kom Taylor igen og købte den færdige port. Men arbejdet med også at selv at producere vine tændte en gnist Oscar Sr. Derfor flyttede familien fra Viseu og op til den lille landsby, San Jõao de Pesqueira, i Douro-dalen.
I 1983 købte de vingården, Quinta Vale D’Agodinho, som i dag er deres vigtigste mark. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. Det var her båden med nogle af portvinens største personligheder gennem historien, Dona Antónia Ferreira og Baron de Forrester, sank. Historien fortæller, sand eller ej, at Baron de Forrester druknede i den stærke strøm pga. af vægten fra guldmønterne i hans lommer. Dona Antónia overlevede, da hendes store kjole holdt hende flydende. (1861)
Fra 1991 begyndte Quevedo så at producere vine under eget navn. Et nyt vineri blev bygget og siden er også kældre blevet udvidet i takt med at antallet af flere erhvervede hektarer. Således høstes der nu fra mere end 100 hektarer.
Da Oscar Sr.’s datter, Claudia, blev færdig som ønolog i 1999, overtog hun straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine. Senere kom Oscar Jr. til familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil mht. marketing, rejser, besøg osv. Succesen har været overvældende, og i dag eksporterer Quevedo til hele verden.
Alle husets druer bliver plukket manuelt i små kasser og derefter bragt til kælderen. Der bliver kun plukket i de kølige morgentimer og efter afstilkning. bliver der om aftenen fodtrådt i de knæhøje granitkar (lagares).
Når man har nået den ønskede sødme/tørhed, hældes der alkohol i den stadig gærende most. Det stopper gæringen og bringer alkoholprocenten op på de ønskede 18-20%. Al portvin bliver, noget forenklet, produceret på denne måde. Herefter deles de mørke typer op i Ruby, som er de mørke og kraftige typer (LBV, Crusted, Reserve, Vintage) og i Tawny, som er de fadlagrede/blendede portvine (Colheita, 10 Years, 20 Years osv.) For hvide portvine gælder det, at der både produceres tørre og søde varianter. Her kan man også finde helt op til 40 Years Old typer.
