Le Vilain er lavet på Côt druen (bedre kendt som Malbec i sydamerika) fra lavt udbytte (40hl/ha), biodynamisk opdrættede vinmarker. Fyldig og frugtdrevet aroma med noter af brombær, ribs og blomme.
Fyldig og blød i munden med integrerede taniner. Masser af lakrids, peber og en smule tobak.
Underholdende og kompleks vin.
Om Domaine Ricard
Domaine Ricard er et familiefirma, der går hele fem generationer tilbage. Da Vincent Ricard overtog familiens gård i Thesée-Sur-Cher, gjorde hans radikale afvigelse fra familiens historie (hans bedstefar var stiftende medlem af det lokale kooperativ) hans far urolig. Resultatet af Vincents insisteren på egen aftapning, økologisk og biodynamisk landbrug, såvel som hans oplæring hos nogle af Loires mest prestigefyldte vindyrkere, har forvandlet ejendommen og givet Vincent international anerkendelse.
Huset er beliggende i den næsten 500 km. brede region, Loire, der går fra Paris og helt ud til Atlanterhavskysten. Nærmere bestemt ligger Domaine Ricard i distriktet ”Touraine”, hvor det især er Sauvignon Blanc-druen, der hersker. Markerne ligger på skråningerne ned til floden ”Cher”. Vincent dyrker cirka 36 hektar vinmarker plantet det meste til Sauvignon Blanc, sammen med små parceller af Chardonnay, Cabernet Franc, Gamay og Malbec.