Hvidvin fremstillet udelukkende på Trebbiano-druen, der er en lokal druesort fra Abruzzo regionen.
Pasetti har plantet Trebbiano i vinmarker, ved foden af Gran Sasso i 450 meters højde, jordbunden er sandet med masser af sten.
Det er et vindblæst – varmt sted, med blæsten fra havet giver tilpas kølighed.
Efter endt alkoholisk gæring, får 90% af vinen lov til at ligge i ståltanke, resten i barriques.
Vinen har flot strågylden farve i glasset, i duften finder man gul frugt og citrusnoter, med hint af flint.
Smagen er frisk og mineralsk med flot lang smag, en virkelig velstruktureret vin, som munder ud i en lang, rig eftersmag af mandler.
Man kun glæder sig til næste mundfuld!
Velegnet til kolde anretninger, risotto, lasagne sauce og oste.
Om Pasetti
Vinhuset Pasetti er beliggende i den italienske region Abruzzo. Pasetti-familien har gennem generationer forfinet sine vine og sit håndværk, så det i dag er et meget velrenommeret vinhus for hele regionen. Montepulciano-druen er bærende og giver vine, som er behageligt afrundede og fyldige.
Abruzzo ligger i det bjergrige Midtitalien. Provinsen har en lang tradition for at lave gode saftige og utrolig velsmagende hverdagsvine, især på Montepulciano-druen, som har været kendetegnet af en utrolig let drikkelighed og ikke særlig stor kraftighed. I de sidste 10-15 år har udviklingen dog stille og roligt vist, at Montepulciano-druen er særdeles velegnet til at lave fyldige vine af, hvor man bibeholder druens lækre og tillokkende smag.
Pasetti fremstiller et bredt udvalg af vine såsom hvid-, rosé-, rød- og dessertvine samt olivenolie.
Domenico Pasetti er af denne vinopfattelse: “Vinen er en livserfaring, ikke en eksakt videnskab”.